50 GREAT PHOTOS from NATIONAL GEOGRAPHIC

Fredag, 31. marts 2017 til Mandag, 31. juli 2017

Næstved Storcenter har fået en enestående mulighed for at udstille en perlerække af fotos udlånt fra National Geographic i USA.

 

National Geographic blev grundlagt i 1888 af ambitiøse videnskabsmænd og opdagelsesrejsende og er en af verdens største nonprofitorganisationer.

National Geographic giver via bøger, tv, magasiner og udstillinger indblik i den verden, vi lever i.

Fascinationen ved at udforske verden er uforandret - trods det, at det højeste bjerg er besteget, og det dybeste hav er udforsket.

 

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem National Geographic i Washington DC, USA og Næstved Storcenter.

 

Billederne består af både nyere og ældre pletskud, der viser fragmenter af verdenshistorien over de sidste godt 100 år.

På udstillingen kan du opleve naturfotos, billeder fra verdens brændpunkter og skelsættende begivenheder samt fotos, hvor mennesker og dyr trodser naturlovene for at udforske eller overleve.

 

De 50 fotos udstilles på alle torve i centeret, og vi håber, I vil nyde turen rundt.

Enkelte billeder har så enestående historier, at der er tilknyttet filmklip, der fortæller om billedet.